Fra et af de 6 trappist-bryggerier i Belgien. Kraftig, sødlig med frugtrig smag og lugt. En klassiker fra det lille trappist-kloster Abbaye de Notre-Dame de St Rémy i provinsen Namur i Sydbelgien. Findes i tre forskellige 'styrker': 6, 8 og 10. Under fremstillingen anvendes der mørk kandis, og humlen er fra Tyskland og Slovenien. Der bruges to gær-stammer både ved første gæring og ved den efterfølgende gæring i flasken. Farven er mørk kastanje og skummet flot og stabilt. Michael Jackson sporer ""...en frugtagtig aroma i retning af figner"". I Gyldendals Ølguide får den højeste karakter af Anders Evald. Velegnet til kraftige retter som fx and og gås eller til desserter og chokolade.
Serveringstemp. 10 - 12°C.
Bemærk - prisen er incl. pant.