Den klassiske vintage bryg fra Het Anker – her i den eksklusive variant med bryggeriets egen single malt whisky (whisky'en er i øvrigt baseret på et destillat af Gouden Carolus Tripel, der modner på Bourbon-fade og derpå på Het Ankers egne træfade). Øllen blev oprindeligt lanceret af Het Anker i 2015 under navnet Gouden Carolus Indulgence. Den blev så populær, at bryggeriet har valgt at have denne fast i ølsortimentet; nu under navnet Cuvee van de Keizer - whisky infused.
Cuvee van de Keizer - whisky infused er en mørk mahogni-farvet øl med flot, moccafarvet skum. Aromaen er fyldig med engelsk lakrids, tobak, figen og dadel, men også subtile noter af vanille og chokolade. En smule eg kan måske anes, men ellers er den måske mere den varmende alkohol fra whiskyen, der fornemmes.
Bemærk - prisen er incl. pant