En traditionel stærk Triple fra Het Anker. Har i 2002 vundet prisen som verdens bedste blandt ca 50 forskellige i Triple-klassen under en smagning i USA. Sødlig som ung - mere tør efter lagring, farven er lys-gylden og skummet stabilt. Tydelig aroma af frugt (banan & orange) og gær. Smagen er kompleks - starter lidt sødligt med undertoner af honning og fuldendes med en tør finish af let bitter, humlet karakter. Alkoholen fornemmes kun svagt i starten, men er med til at fuldende den varme, bløde afslutning. Denne bryg indeholder noget sediment (gær), som man efter behag kan hælde med op. Sedimentet forstærker smagsindtrykket. Ønsker man en klar bryg, bør der skænkes forsigtigt op, uden at sedimentet kommer med.
Serveres kølig (8 - 12 °C).
Denne øl vandt i øvrigt guld ved World Beers Awards 2012!
Bemærk - prisen er incl. pant